Salma fra Nepal fortæller
Idag havde vi på skolen besøg af Salma, som foran hele skolen og fremmødte forældre, skulle fortælle om sit hjemland, Nepal.
I november/december arbejdede alle børn i 3 projektdage med Nepal og alt læsebåndslæsning i denne periode omhandlede emnet. Derfor var det ideelt med et besøg af den 18 årige Nepaleser Salma, som ivrigt fortalte om sit fædreland.
Hun fortalte bredt om landet, om kom bl.a. ind omkring deres specielle trekantede nationalflag, hvordan folk fra hele verdenen valfartede dertil for at vandre, og hvordan det i den buddhistiske tradition, var en ære at lade sit andet barn flytte ind i tempelet og opvokse der.
Børnene var tryllebundet da hun fortalte og viste billeder af hendes fantastiske hjemegn, hvor naturen var rå og smuk, men på en hel anden måde end her. Hvor børnene er vant til et flad land tæt ved vandet, grænser Nepal ikke op til havet og ikke mindre end 8 af verdens 14 højeste bjerge ligger i Nepal. Landet geografiske beliggenhed gør også at landet ofte er udsat for jordskælv, og børnene lyttede meget opmærksomt da hun berettede om hvordan bygningen hun sad i kollapsede under jordskælvet i 2015.
Udover fortællingerne lærte alle børnene også den traditionelle måde at hilse på i Nepal, og historien bag denne hilsen. Oplægget endte i en samtale, hvor børnene stillede en masse gode spørgsmål og Salma svarede efter bedste formåen, hvor vi også fik afklaret at ikke engang Nepaleserne har set Yeti´en.
God Weekend alle sammen!
Morten
[AFG_gallery id=’36’]