Musik og morgensang
Musik er på alles skema. Det er en del af det fællesskab, vi har, at vi synger og spiller sammen og kan udtrykke os musisk.
Morgensamlingen giver os en god start på dagen, hvor vi også lærer noget om den kultur vi bærer rundt på og er en del af. Med en fælles start på dagen, er vi klar til at tage ansvar for hinanden. Børnehaven kigger tit forbi morgensamlingen og det er rigtig hyggeligt.
Projektdage
Vi arbejder projektorienteret en dag ugen på Klitmøller Friskole. Vi får på den måde børnene engagere sig i det faglige, fordi de hurtigt ser det anvendelige i den viden, de tilegner sig. Samtidig giver det os gode muligheder for at flytte undervisningen ud af klasselokalet til f.eks. skoven, stranden eller i multirummet og lave længerevarende forløb, hvor teori og praksis får lov at afspejle hinanden. Nysgerrigheden bliver tændt, når verden udenfor klasselokalet ikke lige makker ret: “Vi må have fundet ud af, hvorfor verden opfører sig sådan”.
S
undhed og kost
Gode vaner grundlægges tidligt. Derfor prioriterer vi det meget højt at de sunde vaner med hensyn til motion og kost er en naturlig del af børnenes dagligdag. Surf og svømning fylder i skoleskemaet og børnene kommer tit trætte hjem fra projektdagene!
I børnehave og vuggestue laver vi sund mad til børnenes frokost.
Vi har en fælles kostpolitik for skolen, børnehaven og vuggestuen, og følger de 8 kostråd fra Fødevarestyrelsen.
Svømning og sprog
Svømning er på skemaet for alle elever fra 0. til 6. klasse.
Engelsk er på skemaet allerede fra 1. klasse og tysk begynder i 5. klasse. Børnene hører jo sprogene hver dag alligevel om sommeren, og vi har gode erfaringer med tidlig sprogstart.