Klitmøller Friskole og Børnehus søger pædagogmedhjælper til vuggestuen
Klitmøller Friskole og Børnehus søger en pædagogmedhjælper med start 30 juli 2018. Stillingen er på 31 timer ugentlig og fortrinsvis i vuggestuen. Erfaring er ikke et must, det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med vuggestuebørn og at du kommer med en god energi og masser af gå-på-mod.
Klitmøller Børnehus er normeret til 35 børnehavebørn og 10 vuggestuebørn. Vi arbejder ud fra en anerkendende, relations- og ressourceorienteret tilgang til både børn, forældre og kolleger, og vi vægter forældreinddragelse og information i dagligdagen højt. Vi samarbejder på tværs af huset, både i forhold til aktiviteter og i forhold til fordeling af ressourcer.
Åbningstiden er kl. 06.15 – 16.45 mandag-torsdag, fredag 06.15 – 16.00 og vi forventer, at potentielle ansøgere kan arbejde i dette tidsrum.
Læs mere på http://www.klitmollerfriskole.dk.
Vi søger en pædagogmedhjælper, der
- har et positivt og anerkendende menneskesyn
- besidder et stort omsorgsgen
- bevæger sig i børnehøjde og er nysgerrig på hvert enkelt barn, er nærværende og anerkendende.
- kan sætte aktiviteter i gang både inde og ude.
- har lyst til at være ude i al slags vejr.
- kan arbejde selvstændigt, men samtidigt besidder gode samarbejdsevner
- har overblik og tager ansvar i en foranderlig hverdag
- har humor og let til latter
- er fleksibel og engageret i arbejdet.
Vi kan tilbyde
- et børnehus, der vægter høj faglighed i hverdagen, og hvor alle er medansvarlige for et godt arbejdsmiljø.
- 45 skønne børn
- stor indflydelse på den pædagogiske praksis
- gode kollegaer
- en kompetent personalegruppe med fokus på høj faglighed og det gode børneliv.
Yderligere information
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Send din ansøgning vedlagt CV, kopi af uddannelsesbevis, anbefalinger mv. pr. mail senest 19 juni 2018. Mail: grethe.hegelund@klitmollerfriskole.dk.
For yderligere oplysninger kontakt skoleleder Grethe Hegelund 50981462 eller 29332555.
Ansøgningsfrist senest tirsdag den 19 juni 2018.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Efterlad et Svar
Vil du deltage i diskussionen?Vær så venlig at deltage!