Det sker i Børnehuset februar/marts
Det sker i børnehuset februar/marts 2018
Info fra børnehave og vuggestue
Kære forældre
I februar skal vi sige STORT TILLYKKE med fødselsdagen til Storm som fyldte 6 år den 2 februar, til Emil som fyldte 2 år den 7 februar, til Karla Gry som fyldte 5 år den 11 februar, til Josephine som fylder 5 år og til Tristan som fylder 6 år den 20 februar.
Dernæst skal vi sige hjertelig velkommen til Maja og Maja’s forældre Dorthe og Michel – Maja er Musling og starter 1 marts. Velkommen til Gry og Gry’s forældre Sanne og Jonatan – Gry er Reje indtil hun starter i børnehave 1 juli. Velkommen til Ida Marie og Ida Marie’s forældre Pernille og Bo – Ida Marie er Reje indtil hun starter i børnehave 1 september – vi glæder os til at se jer alle i Børnehuset.
Ekstra pladser i Børnehuset:
Baggrunden for at vi nu kan tilbyde Gry og Ida Marie en plads i vuggestuen er, at vi allerførst i februar fik en positiv tilbagemelding fra Thisted kommune vedr vores ansøgning om en generel opnormering i både vuggestue og børnehave. Ansøgningen drejede sig om 2 ekstra vuggestuepladser og 5 ekstra pladser i børnehaven – de 2 vuggestuepladser vil i første omgang fortrinsvis blive brugt til de 2,5 årige, dernæst – hvis ikke vi har 2,5 årige der ønsker plads – til “almindelige” vuggestuepladser. De 5 ekstra pladser i børnehaven skal bruges til at hjælpe os igennem sommeren – herefter går vi tilbage til 35 børnehavepladser.
Nyt fra personalet:
Mie er delvis raskmeldt, og arbejder 15 timer om ugen i vuggestuen.
Turdage:
De sidste turdage i februar bliver brugt på at se efter forårstegn i naturen. Herefter har vi aftalt med Anja – Lykke’s mor – at turdagene for Muslinger, Krabber og Hummer i marts byder på udflugt til Hennested hvor Anja har sit kreative værksted. Her vil Anja fortælle om drømmefangere og den historie der knytter sig hertil, og efterfølgende vil børnene prøve at lave deres egen drømmefanger. Mere info om alt det praktiske senere.
Skolebesøg:
I uge 10 skal Hummerne på besøg på skolen. Besøget er sammen med de ugentlige besøg i Sfo’en med til at lette overgangen fra børnehave til skole. Mere info senere.
Kærlig hilsen Grethe
Efterlad et Svar
Vil du deltage i diskussionen?Vær så venlig at deltage!