Det sker i børnehuset september 2017
Det sker i børnehuset september
Info fra børnehave og vuggestue
Kære forældre
Først STORT tillykke til Karla som fyldte 1 år den 6 september, til Magne som fyldte 3 år den 11 september, og til Elliot som fylder 6 år i dag den 20 september – håber I alle har haft og får en dejlig fødselsdag.
Info Musling, Krabbe og Hummer:
Dernæst velkommen til Ellamai og Ellamais forældre Rikke og Jens – Ellamai er Hummer, til Storm og Storms forældre Heidi og Per – Storm er Hummer og har sin storesøster Freja i skolen, til Theodor og Theodors forældre Sophie og Anders – Theodor er Krabbe – håber I alle får mange gode oplevelser i børnehaven.
Nyt fra personalet:
Josefine var kun hos os nogle få gange inden hun fik et fast job. I stedet har vi fået Frederikke, Frederik og Sofie – Frederikke og Frederik er tilkalde vikarer ved sygdom og ferie. Sofie afløser Vivian indtil 1 oktober, og Frederikke tager de sidste uger for Vivian. Vivian er tilbage i børnehaven i uge 43 – det glæder vi os til.
Fra mandag den 25 september kommer Lene Lauridsen i virksomhedspraktik, og skal være hos os i 4 uger – håber I vil tage godt imod hende.
Høst:
Fredag den 29 september holder skole og børnehus høstmarked fra 15 til 17 – alle er velkomne, og vi håber også at se bedsteforældrene. Det er vigtigt, at I kommer så tæt på kl 15.00 som muligt, da vi starter med fællessang og dans.
Fredag formiddag kl 9.30 er der høstgudstjeneste for hummer, sild og sardiner – forældre og bedsteforældre er velkomne til at deltage.
Desuden er vi allerede godt igang, og har de seneste uger samlet bær og frugt. Nu bliver der syltet, og vi glæder os til at vise jer resultatet.
Pædagogisk observations materiale “Alle med”:
Hvorfor bruger vi materialet “Alle med” ?
Observationer af børns udvikling har altid fundet sted i både børnehave og vuggestue. “Alle med” er en struktureret og detaljeret metode til at observere med, og vi benytter materialet for at opnå et overordnet billede af, hvad jeres barn mestre samt et billede af hvor det skal have en håndsrækning. Samtidig vil det være et afsæt for samtaler med jer forældre, hvor vi sammen ser på de iagttagelser vi har gjort i børnehave/vuggestue og de iagttagelser I har gjort derhjemme. Dermed sikre vi de bedst mulige betingelser for, at vi i fællesskab har fokus på det enkelte barns udvikling.
Lidt omkring Klitmøller Friskole app:
Der har fra jer forældre været en del spørgsmål vedr vores app, og hvordan man får valgt de beskeder man som forældre ønsker at få. Jeg vedhæfter et link fra Sjoerd som kan hjælpe.
Oplever du at du modtager mails om andre grupper end dem du har vinget af på appen?
App og abonnering via mail, har teknisk set ikke noget med hinanden at gøre; følg denne guide for at modtage ønskede mails, eller slet ingen 🙂 https://www.klitmollerfriskole.dk/for-foraeldre/vejledninger-til-intranet/
Nyt fra Forældrebestyrelsen:
Forældrebestyrelsen planlægger her i efteråret et arrangement for alle forældre i børnehuset – datoen er ikke fastlagt endnu – men det bliver et arrangement hvor vi skal lære hinanden lidt bedre at kende, spise sammen og afholde valg til forældrebestyrelsen. Vi skal vælge 2 nye repræsentanter til bestyrelsen, og håber det kunne være noget for jer.
Vigtige datoer i efterår og vinter:
Onsdag den 1 november har vi åben skole fra 17 til 19. Her vil vi gerne invitere Hummerne og deres forældre til indskrivning på skolen – mere info senere.
Fredag den 24 november er der julehygge fra 15 til 18 – et fælles arrangement for børnehus og skole.
God solskinsdag
Kærlig hilsen Grethe
Efterlad et Svar
Vil du deltage i diskussionen?Vær så venlig at deltage!