Det sker på skolen juni 2017
Klitmøller Friskole
Skoleinfo juni.
Kære forældre
I maj blev der afholdt DM for juniorer i synkronsvømning – og vi har nu en danmarksmester her på Klitmøller Friskole – STORT TILLYKKE til Mathilde Grøn. Samtidig har der været afviklet DM i junior surf wave/freestyle, og her vandt Tobias Bjørnå konkurrencen i Wave B – STORT TILLYKKE til Tobias
Info om de kommende uger:
Det har været en super dejlig lejrtur – tak for lån af børn 🙂 og det var et rigtig godt cykelsponsorløb, hvor børnene cyklede 24.800 kr ind – tak til jer forældre og andre sponsorer.
Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, og skemaet for næste skoleår er lige på trapperne, og sendes ud til jer så snart det er klar.
Projektdage:
Onsdag den 14 juni – besøg hos lystfiskerne Klitmøller
Onsdag den 21 juni – klassens dag
Sidste nyt:
Som I jo nok ved, har Sara ikke undervist på skolen de seneste uger. Hun er desværre blevet ramt af stress, og kommer derfor ikke de sidste 14 dage – vi ønsker Sara god bedring. Pernille Knakkegaard – som er lærerstuderende – samt Kenni tager Saras timer.
Laksene holder klassefest på skolen fredag den 16 juni – en fest som de selv har arrangeret sammen med Sjoerd – super godt initiativ – håber I får en rigtig god fest.
Torsdag den 22 juni holder vi sommerferie og afslutningsfest fra 17.30 til 19.30, og her skal vi sige farvel til en enkelt Laks – Lukas som fortsætter skolegangen på Sjørring skole. Programmet for aftenens forløb sendes ud senere i denne uge.
Fredag den 23 juni – her hjælper vi hinanden med oprydning, klasseskift og får ønsket hinanden en god sommer.
Første skoledag efter sommerferien er torsdag den 10 august – alle børn møder 8.30 til 12.00 – skolen er åben fra 7.50.
Kærlig hilsen Grethe
Efterlad et Svar
Vil du deltage i diskussionen?Vær så venlig at deltage!