Klitmøller Friskole søger ny kollega til vores lærerteam
Klitmøller Friskole søger ny kollega til vores lærerteam. Tiltrædelse 1 oktober 2016 eller snarest derefter. Stillingen er en fast stilling med en ansættelsesgrad på 100%
Vi søger en lærer, som har interesse for samlæste klasser, for tværfaglig undervisning og for projektarbejde. Samtidig ønsker vi en faglig bredt funderet lærer med interesse for at undervise inden for flere af følgende fag: dansk, engelsk, historie, natur/teknik og tysk.
Klitmøller Friskole har fokus på sammenhængen mellem trivsel og læring, og derfor forventer vi, at du :
- er anerkendende i din dialog – både ift. kolleger, børn og forældre
- kan skabe bæredygtige relationer og er stærk i klasseledelse
- er reflekterende ift. din undervisning – fagligt, didaktisk og pædagogisk
- er indstillet på at vi løfter i flok
Som vores nye lærer kommer du til at indgå i et team af kreative og engagerede kolleger, og du skal være et åbent menneske, der har lyst til at bidrage til at udvikle vores skole i fællesskab med kolleger, forældre og ledelse.
Som skole tager vi afsæt i det værdigrundlag, som er udarbejdet af bestyrelse og ansatte. Vi udnytter de helt specielle rammer for læring og udvikling, som Klitmøller og omegn byder på. Vi har skabt et læringsmiljø, hvor en del af undervisningen foregår som værkstedsundervisning og projektarbejde, og hvor den enestående natur der omgiver os på alle sider er medspiller i mange af vores aktiviteter. Læs mere på http://www.klitmollerfriskole.dk
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Send din ansøgning vedlagt CV, kopi af uddannelsesbevis, anbefalinger m.v. pr mail til grethe.hegelund@klitmollerfriskole.dk senest den 14 september 2016 kl. 12.00.
Efterlad et Svar
Vil du deltage i diskussionen?Vær så venlig at deltage!