• Facebook
  • Flickr
  • Youtube

Klitmøller Friskole og Børnehus

  • Nyheder
  • Skole
  • Børnehus
  • For forældre
  • Kontakt
  • Medarbejdere
  • Kalender
  • Støt op!

Blog - Seneste Nyt

Du er her: Forside » Intranet » Skole » Laksen » Det sker på skolen i maj

Det sker på skolen i maj

3. maj 2016
3. maj 2016

Klitmøller Friskole

Skoleinfo maj 2016.

Kære forældre

Turen til Moesgaard – vi kan se tilbage på en meget vellykket tur til Moesgaard Museum. For det første er både Laks og Makrel børnene meget søde at have med på tur, og for det andet var de meget interesserede i udstillingerne på museet.

Det var en meget stor fordel, at der er blevet arbejdet med tidsaldrene på forhånd – meget var genkendeligt og derved blev teorien koblet på både praksis og  på konkrete visuelle oplevelser på Moesgaard. En super god tur som vi gerne tager på igen.

I uge 19 får Sildene besøg af Hummerne fra børnehaven.

Projektdage i maj – onsdag den 4 maj kommer til at være en opsamlingsdag. Fiskene til det tropiske hav skal gøres færdige, samtidig med at vi har nogle få hængepartier fra emneugen om udsmykning af skolen der også lige skal have en ekstra hånd.

Ellers ser de følgende projekdage således ud:

Den 11 og 18 maj handler projektdagene om strand og sten.

Den 25 maj er ud af huset dag.

Den 1 juni skal Laksene windsurfe på Vandet Sø – her får vi hjælp af Mads Bjørnå og Jesper Wittrup – Sild og Makrel skal også ud af huset.

Morten er gået på barsel, og vi ved at der i løbet af i dag eller i morgen kommer en ny lille baby til Klitmøller 🙂

Morten skal også her i maj og juni afslutte de sidste fag på lærerseminariet – vi ønsker ham held og lykke med både baby og eksamen.

Herudover er vi så småt gået i gang med planlægningen af næste skoleår. Det er som sædvanligt et puslespil at få ønskerne til at gå op, især da vores lærerteam er fulde af gode ideer til både projekter, emneuger med mere – så næste skoleår bliver det også godt at være skolebarn på Klitmøller Friskole – vi glæder os.

Sommerferie – der er rigtig mange børn tilmeldt SFO i sommerferien – en del forældre har endnu ikke meldt tilbage – og så er det svært både at planlægge personalets ferie, men også at skaffe de nødvendige vikarer. Jeg vil derfor opfordre jer til at se på jeres tilbagemeldinger igen, og vurdere eller revurdere nødvendigheden af pasningsbehovet i sommerferieperioden – det vil være en stor hjælp.

Husk at skolen holder lukket den 6 maj dagen efter Kristi himmelfart.

Kærlig hilsen Grethe

0 Kommentarer/i Intranet, Laksen, Makrellen, SFO, Silden, Skole /by Grethe Hegelund
0 svar

Efterlad et Svar

Vil du deltage i diskussionen?
Vær så venlig at deltage!

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste Fotos

Se flere på Flickr
← Maj måned i børnehaven (forrige emne)
(næste emne) Udendørs dansk →

Log In


Lost your password?

Forgotten Password

Cancel

Klitmøller Friskole

Skolestien 3
Klitmøller
7700 Thisted

Skole: 29332555
Børnehave: 29332777
SFO: 20305344
Kontakt os
© Copyright - Klitmøller Friskole og Børnehus - Wordpress Premium Theme by Kriesi