Vi skal danse og bevæge os – men hvor skal danselæreren bo?
Kære alle
I uge 39 – nærmere bestemt fra mandag d. 21 september fra frokost til onsdag d. 23 september om eftermiddagen – får laksene besøg af Dansefyrtårn Nord. http://www.tafatomdansen.dk/dansefyrtarn-nord/
Vi er så heldige, at vi har fået en bevægelses- og danselærer, Anamet, stillet til rådighed helt gratis. Det er et led i at få dans og bevægelse ud på skolerne. http://www.tafatomdansen.dk/dansefyrtarn-nord/dans-i-skolen/
Her er lidt om Anamet:
Anamet er freelance baseret dansekunstner og underviser. Hun har danset, koreograferet og iscenesat projekter indenfor interdisciplinær kunst, altid med dansen som centrum for undersøgelsen og oplevelsen. Parallelt har hun undervist klasser og workshops i Kreativ og Komtemporær Dans og Performance for alle aldre og målgrupper. Anamet arbejder i øjeblikket intensivt med dans for børn, deres familier og dans i uddannelse.
Anamet Magven, som skal undervise os, kommer helt fra Læsø. Derfor kan hun ikke bare smutte hjem efter undervisningen for at komme igen næste dag. Har du mulighed for at have Anamet boende fra mandag d. 21 september om eftermiddagen til onsdag d. 23 september om eftermiddagen, så kontakt mig snarest muligt, så jeg kan sætte jer i forbindelse med hinanden.
Hilsen Ulla
PS: Det har altså ikke det mindste med engelsk vals, tango eller foxtrot at gøre – og Britt Bendixen deltager ikke 😉
Efterlad et Svar
Vil du deltage i diskussionen?Vær så venlig at deltage!