• Facebook
  • Flickr
  • Youtube

Klitmøller Friskole og Børnehus

  • Nyheder
  • Skole
  • Børnehus
  • For forældre
  • Kontakt
  • Medarbejdere
  • Kalender
  • Støt op!

Blog - Seneste Nyt

Du er her: Forside » Intranet » Skole » Laksen » Laks og projektarbejde

Laks og projektarbejde

25. marts 2015
25. marts 2015

Ham Chr. IV var godt nok en foretagsom mand …

Det ved laksene alt om, for lige nu er de fordybet i ugens projektarbejde … og jeg fistrer rundt og er den servicerende tornado – ud, ind, op, ned, hen, udlåne usb-stik, printe, ordne printer, ordne internetforbindelse, gemme, finde, læse korrektur, vejlede, kildekritik, tips til søgning, indholdsfortegnelse, stikordsregister … fortsæt selv rækken. Selvom det er hårdt at være en tornado, nyder jeg det i fulde drag. For når elever arbejder koncentreret, får en lærer travlt på den gode måde. Hvilken lærer kan være utilfreds med koncentrerede elever???

Kommer du lige hen til mig, Ulla?

Kommer du lige hen til mig, Ulla?

Det er faktisk ret imponerende, at laksene fortsat kan holde dampen oppe efter 3 intensive og tæt pakkede dage med Spørge-Jørgen spørgsmål, problemformuleringer, oplæg, læsning, filmklip, surfen på Internettet, overvejelser om fremlæggelser, tidslinje, skrivning af notater … og i dag en lille ekstra overraskelse: En opringning til Rundetårn i København.

“Kan man det?”, blev der spurgt. “Ja”, var svaret fra det omvandrende leksikon. “Er der noget, man skal vide, og kan man ikke finde oplysningen, selvom man har ledt alle vegne, så må man da ringe og spørge. Og når det handler om Rundetårn, så ringer vi til Rundetårn”. Og det gjorde vi så og fik en flink og hjælpsom medarbejder i røret.

IMG_1267 IMG_1268 IMG_1270

Det er ikke altid let at finde de oplysninger, man skal bruge. Det der silke de brugte til at sy alt det fine tøj til kongen og adelen, hvordan kom det til Danmark? “Silkevejen, siger du? Hvad er Silkevejen for noget? Skal jeg også læse om den, Ulla?”

IMG_1272

Ikke nok med at der arbejdes med projekter, vi er også ved at lave en tidslinje sammen med makrellerne.  Det med årstal og kronologi holder 3 laks styr på. Det gør de så godt, at tidslinjen nu er ved at tage form – både med de rigtige årstal og billeder hængt op de rigtige steder.

IMG_1271 IMG_1273

Vi glæder os til, at tidslinjen bliver færdig på fredag. Vi vil gerne vise den frem, så I skal være velkomne på gangen ovenpå ved makrellernes og laksenes klasseværelser. Den bliver hængende et godt stykke tid, så alle kan få chancen for at se den.

På fredag skal laksene også fremlægge deres projekter – enten for laksene eller for laks og makreller. Denne gang er der frit valg. De skal også have respons af både elever og lærer.

Skulle der være nogle forældre, der har lyst og mulighed for at overvære fremlæggelserne på fredag mellem 9.15 og 10.30, er de naturligvis hjerteligt velkomne.

Jeg glæder mig allerede til at være tornado igen i morgen 🙂

Og husk lige at der er svømning 🙂

Hilsen Ulla

0 Kommentarer/i Laksen, Nyheder, Skole /by Ulla Søgaard
0 svar

Efterlad et Svar

Vil du deltage i diskussionen?
Vær så venlig at deltage!

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste Fotos

Se flere på Flickr
← Børnene har fået diplom i håndvask (forrige emne)
(næste emne) Foredrag med Lola Jensen, mandag den 13. april →

Log In


Lost your password?

Forgotten Password

Cancel

Klitmøller Friskole

Skolestien 3
Klitmøller
7700 Thisted

Skole: 29332555
Børnehave: 29332777
SFO: 20305344
Kontakt os
© Copyright - Klitmøller Friskole og Børnehus - Wordpress Premium Theme by Kriesi