Morgensang
Vi er nu godt i gang med skoleåret, og derfor er det også tid til en lille opdatering til jer angående morgensang.
Vi har jo, som i ved, lavet lidt om på dagsrytmen dette skoleår, og det indebærer blandt andet forandringer i forhold til morgensamlingen. Vi har morgensang fra 8.00 til 8.15, hvor vi synger to eller tre sange, hvorefter der gives eventuelle beskeder, inden vi går til læsebånd.
Vi har i år valgt at arbejde med ugens sang, således at børnene – forhåbentlig – lærer nogle nye sange. Det kan være alt fra nyere danske sange til salmer, årstidsange eller andre mere højskoleprægede sange. Den danske sangskat er stor og indeholder rigtig mange gode tekster og melodier. Det vil vi gerne, at jeres børn skal have del i.
Vi har indtil nu sunget fx H.C. Andersens “Hist hvor vejen slår en bugt”, som blev skrevet i 1829, og “Septembers himmel er så blå” skrevet af forfatteren Alex Garff i 1949. Vi vil sørge for, at den musikalske palet bliver alsidig.
Fredag har vi endvidere valgt, at der skal synges engelske sange – en kendt og en ny – sammen med ugens sang. Vi har blandt andet sunget “Old MacDonald had a farm” og “The people on the bus” (Hjulene på bussen).
På lærerteamets vegne, hilsen AK
Efterlad et Svar
Vil du deltage i diskussionen?Vær så venlig at deltage!