Projektdag i dansk
Makrellerne har dag arbejdet med fortælling samt de 120 hyppigste ord i det danske sprog.
Det at bruge fantasien og fortælle for andre er blevet øvet ved at børnene to og to skiftedes til at trække et kort med et billede på. Ud fra billedet skulle de så digte en historie. Nogle syntes det var nemt mens andre syntes det var svært at finde på eller ligefrem pinligt at skulle fortælle for en klassekammerat. Så det vil vi helt sikkert gøre igen, så de bliver mere dus med at fortælle for andre.
De 120 ord har vi arbejdet med ved blandt andet at spille FISK og vendespil, og alle gik op det. Snart lød det fra det ene hjørne af klassen: Må jeg få dine “SMÅ” i et spil FISK, og snart lød det samme ord to gange fra det modsatte hjørne, når det lykkedes at vende to ens ord i vendespil.
Det er en rigtig god måde at lære ordene at kende på.
Mvh AK
Efterlad et Svar
Vil du deltage i diskussionen?Vær så venlig at deltage!