Godt fra start
Den første uge i det nye skoleår på Klitmøller Friskole og Fribørnehave er nu overstået, og vi må konstatere at vi er kommet godt fra start!
I tirsdags åbnede skolen igen dørene efter en sommerferie, med det aller bedste ferievejr man kan ønske sig! Vi bød velkommen til forskellige nye ansigter blandt børn, forældre og personale. Med Klitmøller Friskolens ‘slagsang’ “Skipper Clements morgensang”, og andre danske og engelske sange, blev det nye skoleår sunget i gang.
Klitmøller Fribørnehave har kun været lukket i to uger denne sommer, så de har allerede været på banen et par uger. Med ekstra fritterbørn og dagplejebørn hen over sommeren, har det været langt fra kedeligt i børnehaven. Fra denne uge er alt tilbage til det normale og børnene har været på udflugt igen.
Sus har haft en rigtig god start med de nye Sild. Den nye lærer Anne Katherine har allerede styr på Makrellerne. Laksene skal vente på deres nye klasselærer, Ulla, indtil den 28. august. Ivan tager over indtil da. I onsdags har laksene med stor glæde afprøvet deres nye fag, surfing, som allerede er blevet til yndlingsfaget hos flere elever 🙂 (Se flere surfbilleder på Flickr)
Efterlad et Svar
Vil du deltage i diskussionen?Vær så venlig at deltage!