Uge 21 hos Makrel
Selvom denne uge ikke har været så lang, har den været meget indholdsrig, da vi onsdag havde besøg af Casper Steinfath, som fortalte om sit verdensmesterskab i Stand Up Paddlesurf. Torsdag var hele skolen inviteret til idrætsdag på Thyland, hvor vi havde en fantastisk dag. Børnene kom på hold med elever fra andre skoler, og så skulle de spille håndbold, hockey, øve forskellige springdiscipliner, danse folkedans og meget mere. Børnene har givet udtryk for, at det var en rigtig god dag.
Fredag tog vi igen på tur, denne gang til Nors sø, hvor vi var med til Natinonalpark Thy dag. Vi havde en rigtig hyggelig dag, hvor vi virkelig fik brug for at samarbejde. Her kommer lidt eleverne har skrevet om deres dag.
Anne, Niels, Noah og Magnus skriver: Vi trak en 4 hjuls trækker på 2 tons og vi holdt den mens den prøvede at køre og det kunne vi. Vi skulle gå med bind for øjne med vand i en kop som vi legede var medicin til en syg mand.
Karoline, Malthe, Nicolaj og Samuel skriver: Vi prøvede noget der hed Figurerunning, Vi tegnede tegninger med en telefon og det vil sige at når vi bevægede os så kom der en streg på telefonen, der hvor man var gået/løbet. Vi skulle prøve at tegne vores navn med mobilen.
Mikkel, Laura B, Laura A og Lukas skriver: Spec trec med mobilen, Laura A kunne ikke fange nogle spøgelser. Edomondo var et program hvor man kunne se hvor lang tid man var om at løbe.
Husk at tjekke jeres børn for flåter.
Billeder fra turen ligger på flickr.
Næste uges projekt hedder førstehjælp og kommer til at forgå hjemme på skolen.
God weekend til alle.
Heidi
Efterlad et Svar
Vil du deltage i diskussionen?Vær så venlig at deltage!