• Facebook
  • Flickr
  • Youtube

Klitmøller Friskole og Børnehus

  • Nyheder
  • Skole
  • Børnehus
  • For forældre
  • Kontakt
  • Medarbejdere
  • Kalender
  • Støt op!

Blog - Seneste Nyt

Du er her: Forside » Intranet » Skole » Silden » Uge 20 Sild

Uge 20 Sild

19. maj 2013
19. maj 2013

Hej silde-forældre.                                                          Maj 2013

Tak for sidst og for et godt møde – rigtig godt endda vil jeg sige, hvor man kunne fornemme der var vilje og hjertevarme for at skole-hjem-samarbejde, kommunikation og trivsel skal prioriteres højt. Jeg synes der var rigtig mange konstruktive forslag ift at hjælpe børnene på vej – til at skabe en god, tryg og glad hverdag for dem. Ja, en hverdag, hvor de kan føle tryghed ift til at turde ytre sig uden at blive hånet eller latterliggjort fysisk eller verbalt.

Godt vi fik valgt et forældreråd til at varetage nogle af de sidste opgaver, inden skoleåret er omme J

Fantastisk idé med en lille ”happening”  her sidst på måneden – især fordi vi inddrager børnene og gør dem medansvarlige for trivselen i klassen eller ihvert fald først og fremmest for deres egen opførsel. Det er jo et godt udgangspunkt J Håber vi kan få dem til at mærke og forstå,  at det er noget vi, som lærere, forældre og børn,  er sammen om at skabe.  Et godt klassemiljø, hvor der er rart at være. Lad os huske, at det skal være en overraskelse for sildene…. så vi holder kortene tæt på kroppen J

Jeg er glad for de tilbagemeldinger jeg fik i aftenens løb fra jer ift jeres børn  eller generelle input ift at få skabt en god klassekultur.  Jeg vil bruge, undersøge og eksperimentere med jeres forslag/udsagn.

Jeg synes bestemt også vi skal være ansvarlige hinanden imellem, ift hvad børnene udtrykker i skolen eller hjemmet, som skal have vores bevågenhed.

Her følger så de punkter, vi blev enige om, I kan snakke med jeres børn om:

  1. Skoenes placering ved deres rum
  2. Overtøjets placering hængende ved/i deres rum
  3. Madkassen i køleskab når man ankommer og i skoletasken, når man er færdig med at spise
  4. Vi kaster ikke med: bøger, sakse, mad, bolde, papir eller lignende i klassen.
  5. Når det ringer ind går man til klassen, sætter sig på sin plads og venter på læreren og på vi går i gang
  6. Sprog – hvordan bruger vi det, betoning m.m.  ord som dø, fuck, jeg slår dig ihjel er jo ret voldsomme ord, som kan  virke ret skræmmende og gøre én utryg – så lad os prøve om vi kan mindske brugen af disse.
  7. Stole og borde er vi fælles om på hele skolen ikke noget der hedder ”min stol, mit bord rør det ikke!!”
  8. Forældrerådet kommer med nærmere info vedr. fredag d. 31. Maj
  9. Evt. Har jeg glemt et vigtig punkt, må I lige sige til.

 

Ved mødet glemte Heidi og jeg  lige at nævne penalhuset. Det vil nemlig være en lettelse for sildene, hvis han/hun ved hvor det er og at indholdet er klar og frisk til brug. Det sparer både barn og lærer for at lede efter blyant, spidser m.m. Det er alt for forstyrrende for os alle – så et penalhus lige til at gå ombord i, vil være dejligt J

Ovenstående nåede ikke  ud til jer inden lejrturen, men jeg kan jo så lige benytte lejligheden her til at knytte et par kommentarer til  om lejrturen.

Til orientering var jeg ikke med på turens første dag, mandag. Dog var jeg på skolen og hjælpe dem med at komme godt afsted og vinke farvel, da de kørte afsted i bussen ud på deres lange rejse til Sydthy….

De fleste sild sov sammen i et pænt stort værelse med madrasser spredt ud på gulvet. Sanne og Helle Madmor sov hos dem. Helle læste nogle fantastik ækle æventyr hver aften af (Rune T. Kidde)…gad vide om det var dem, der fik børnene til at vågne meget tidligt  5.30 torsdag morgen eller var det mon tanken om at skulle hjem, der gav dem en kickstart J Nicolaj fik ro andetsteds i en køjeseng, med Ivan som lærer der og Nina søgte makrelpigerne og fik også en plads i en køjeseng, med Heidi som lærer der.

Det var rigtig dejligt at være sammen uden for skolens rammer. Der var en anden lethed og tilgang til det hele. Vi var jo sammen hele tiden, så det var i den grad en fornøjelse at opleve positive, søde, bløde sider, som ikke altid har mulighed for at blomstre  i en hverdag, hvor man er oppe på stikkerne og vogter sin egen og de andres plads. Her var vi alle mere lige og ligetil og de kunne stort set gøre lige hvad de ville, altså når der var fri leg.

Jeg fornemmede at sildene var godt engageret i de forskellige grupper, de nu havnede i og gik til den med gå-på-mod. Også selvom om en af gåturene havde 10 kilometer på sig. Det var rigtig dejligt at se dem spille kort sammen – fisk var et ret populært spil blandt dem. Der fik man jo rigtig chancen for at vise, at man kan være en god taber – ikke altid så nemt 😉

Som tidligere skrevet, kan jeg kun sige, at denne lejrtur her gjorde os alle godt – store som små. Jeg var glad for at være en del af den J

PS: Husk lige at tjekke for skovflåter.

Rigtig god Pinse til jer alle J  Skolen starter igen tirsdag, men jeg møder dog først jeres børn tirsdag eftermiddag, når de skal I fritter.

Kærlig hilsen Sus

0 Kommentarer/i Ikke kategoriseret, Silden /by annaknakkegaard
0 svar

Efterlad et Svar

Vil du deltage i diskussionen?
Vær så venlig at deltage!

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste Fotos

Se flere på Flickr
← En madmor fortæller (forrige emne)
(næste emne) Laks – Husk cykel + underskrive dokument, ingen gymnastiktøj – men våddragt! →

Log In


Lost your password?

Forgotten Password

Cancel

Klitmøller Friskole

Skolestien 3
Klitmøller
7700 Thisted

Skole: 29332555
Børnehave: 29332777
SFO: 20305344
Kontakt os
© Copyright - Klitmøller Friskole og Børnehus - Wordpress Premium Theme by Kriesi