Laksen uge 6
I tirsdag gjorde eleverne deres flotte gipsmasker færdige, og der blev formet og malet i stor stil. Maskerne hænger til udstilling i skolens gymnastiksal, hvor de kan ses til fastelavnsfesten på søndag. Efter festen må maskerne gerne tages med hjem.
I dansktimerne har eleverne arbejdet rigtig godt med at konstruere sætninger. 4. og 5.klasse har sat udsagnsled og grundled, punktum og komma, og 6. klasse har arbejdet med begreber som hel- og ledsætninger og sat punktum og komma. Alle er rigtig gode til det, synes jeg.
Den skriftlige aflevering skal først afleveres torsdag efter vinterferien og ikke i vinterferien, som jeg var kommet til at skrive.
Projektdagen efter vinterferien kommer til at handle om verdens lande, og eleverne skal bl.a lave et verdenskort og læse om andre lande.
Onsdag den 20 februar tager 4. klasse med Heidi til Skyum Idrætsefterskole. Børnene kommer i løbet af dagen omkring forskellige stationer med henholdsvis gymnastikaktiviteter og badmintonaktiviteter. De skal være der kl. 9.00, og klokken 13.20 vil der være fælles afslutning. Eleverne vil være hjemme på skolen omkring 14.30. Husk en god madpakke, en drikkedunk samt indesko.
Rigtig god ferie
Sanne
Efterlad et Svar
Vil du deltage i diskussionen?Vær så venlig at deltage!