Ugebrev uge 24
Denne uge har stået i musikkens tegn. Tirsdag og torsdag har vi øvet sangene til vores teaterstykke. Onsdag var en fantastisk rejse rundt i musikkens verden, lige fra Kim Larsen til jazz. Asger spillede os igennem den danske sangskat, Simon fortalte om sine to instrumenter saxofonen og klarinetten. Af Heidi fik eleverne fortælling om Kim Larsen og Kong Skjold. Flere af de store elver optrådte.
Næste uge:
Uge 25 og 26 kører vores emne-teater uger. Børnene møder hver dag fra kl. 8.00 til 13.00. Eleverne skal have deres skoletasker med hver dag. Alle børn har fået en lyserød seddel med hjem hvorpå der står, hvad vi gerne vil have de medbringe af kostumer. Vi vil gerne understrege, at I ikke skal ud at købe noget. Det vi mangler syr vi, eller skaffer på anden vis.
Generelle informationer:
Torsdag d. 28.6.12 kl. 18.30 opfører vi vores forestilling “Fjeren og rosen” på Friluftsscenen i Christiansgave i Thisted.
Medbring kaffekurven og en kage til fælles kagebord og vi hygger og siger farvel til vores store børn.
Idag har vi sagt farvel til Asger, og vi ønsker ham alt held og lykke på hans fremtidsfærd og vi vil glæde os meget til han kommer hjem, hvor han har lovet, at komme her forbi og fortælle om sin tur.
Efterlad et Svar
Vil du deltage i diskussionen?Vær så venlig at deltage!